Hvordan kommer den sjette sygdom til udtryk hos børn?

Forældre til små børn ved, at de små kan tage nærmest alt med hjem fra børnehaven og skolen, og sygdomme er ingen undtagelse. En af de sygdomme, der spreder sig i børnefællesskaber, er også roseola, altså den sjette sygdom. Hvordan smitter den, hvordan viser den sig, og hvem rammer den oftest?

Roseola er ligesom den femte sygdom en virusinfektion, der oftest rammer børn fra 6 måneder til 2 år. Den sjette sygdom skyldes to nært beslægtede vira, nemlig menneskelig herpesvirus (HHV) type 6 og 7. Disse vira hører til samme gruppe som de mere kendte herpes simplex-vira (HSV), men i modsætning til dem forårsager de ikke forkølelsessår (herpes labialis) og genital herpes.

Den sjette sygdom er smitsom og spredes via spyt og dråber fra de inficerede luftveje, hvor den smittede person endnu ikke nødvendigvis har nogen symptomer. Under tale, nysen eller hoste frigives små dråber i luften, som mennesker i umiddelbar nærhed kan indånde. Dråberne kan også lande på overflader, som børn rører ved, og derefter kan de kontaminerede hænder føre smitten til næse eller mund.

De første tegn på den sjette sygdom viser sig som regel 5-15 dage efter smitte, så virussen kan også spredes af personer uden symptomer. Roseola er mest smitsom i feberfasen og 24 timer efter, at feberen er aftaget. Når feberen falder, og udslættet viser sig, er barnet ikke længere smitsomt, og kan igen komme i børnehave eller skole.

Roseola

Kilde til foto: Freepik

Feber, kramper og udslæt

Roseola hos en baby og et barn begynder med høj feber (ofte over 39,5 °C), som kan vare 3-5 dage. I denne periode kan barnet være irritabelt, miste appetitten og klage over ondt i halsen. For roseola er det også typisk i den første fase med hævede lymfeknuder på halsen samt hævede øjenlåg, og der kan også opstå lette luftvejsproblemer som løbende næse og hoste eller gastrointestinale gener (diarré eller opkast).

De første symptomer på roseola kan, ligesom ved den femte sygdom, let forveksles med influenza eller en mave-tarm-virus. Mistanken om den korrekte diagnose kommer ofte først, når feberen er overstået, fordi der omtrent samtidig viser sig et udslæt på kroppen, som dog normalt ikke klør. Udslættet breder sig derefter til hals, ansigt, arme eller ben og kan vare fra nogle få timer til flere dage. På lys hud kan udslættet se ud som lyserøde eller røde pletter, men på mørkere hud kan det være sværere at se.

Roseola kan også have et mere kompliceret forløb, især i den tidlige fase. Cirka 10-15 % af små børn kan få feberen til at stige meget hurtigt og udløse febrile kramper. De viser sig ved ryk og trækninger i hænder, ben eller i ansigtet, som varer 2-3 minutter, tab af kontrol over blære og tarme (barnet kan komme til at tisse, prutte eller kaste op) og ved at øjnene ruller.

Der findes ingen kendt måde at forebygge, at roseola rammer dit barn. Da der er tale om en typisk børnesygdom, antages det, at den kan give en vis varig immunitet mod denne sygdom, og at børn tåler forløbet meget bedre end voksne (på samme måde som ved skoldkopper). Roseola er en sygdom, man får én gang i livet, og gentagen smitte med denne virus er meget sjælden.

Er hjemmebehandling tilstrækkelig?

Roseola er en virusinfektion, så en børnelæge ordinerer ikke antibiotika til barnet (antibiotika kan kun behandle bakterielle infektioner). For at sænke feberen vil lægen dog afhængigt af barnets alder ofte anbefale paracetamol eller ibuprofen (til børn over 6 måneder). Nogle gange har man også tidligere ordineret aspirin for at dæmpe smerter og sænke feberen, men det kan på grund af acetylsalicylsyre hos børn under 17 år forårsage det sjældne Reyes syndrom, som medfører alvorlig skade på hjernen og leveren.

Den gode nyhed er, at udslæt forårsaget af roseola hverken klør eller gør ondt, så dit lille syge barn ikke behøver antihistaminer eller særlige cremer eller salver til at lindre ubehaget. Det er dog vigtigt at overholde væskebalancen, især i de første dage, så der ikke opstår dehydrering som følge af feberen.

Den femte eller den sjette sygdom?

Flere virusinfektioner, der viser sig med hududslæt, har de samme eller meget lignende symptomer. Det er heller ikke anderledes med den femte og den sjette sygdom. Hvordan kan man finde ud af, om dit barn har den femte eller den sjette sygdom? Her er de vigtigste forskelle:

Den femte sygdom	Den sjette sygdom

forårsages af parvovirus B19	forårsages af menneskelig herpesvirus 6 og 7
rammer børn i alderen 5-15 år	rammer børn i alderen 6 måneder til 2 år
høj feber mod 38,5 °C	feber over 39,5 °C
blandt de første symptomer er også hovedpine, tilstoppet næse og løbende næse	blandt de første symptomer er også ondt i halsen og hoste, hævede lymfeknuder og øjenlåg, diarré og opkast
klar, rødlig udslæt på kinderne og i ansigtet, som kan brede sig til brystet, ryggen, armene og benene	lyserødt/rødt udslæt på brystet, som kan brede sig til hals, ansigt, arme eller ben
udslættet kan klø	udslættet klør ikke

Om dit lille barn har den femte eller den sjette sygdom, kan man med sikkerhed først få bekræftet af en læge, som undersøger barnet og spørger ind til sygdomsforløbet indtil nu. I nogle tilfælde kan en blodprøve være nyttig til den korrekte diagnose, men den er i de fleste tilfælde ikke nødvendig. Børnelægen vil dog undersøge barnet grundigt for at stille den rigtige diagnose og udelukke fx en allergisk reaktion på medicin, en øreinfektion, mæslinger, røde hunde eller skarlagensfeber.

Kilde: