7 min. Ikke kun om vinteren plejer at være forbundet med en løbende næse og evindelige nys. Også i forårsperioden kan der meget let opstå symptomer, der ligner en forkølelse, hos børn. Hvis de løbende snottter og uafbrudte nysen i løbet af forårsdagene bliver en fast regel hos jeres små, kan det meget nemt være allergisk rhinitis. Og selv om denne sygdom kan gøre livet svært for jeres lille barn og hele familien, kan I lære, hvordan I kan lindre dens symptomer.
Som vi allerede nævnte i starten, er de mest almindelige symptomer på allergisk rhinitis, eller den såkaldte allergiske rhinitis, en ubehagelig næsesekretion og vedvarende nysen, som også kan ledsages af hoste, besværet vejrtrækning, nogle gange med hvæsende lyde, samt en ubehagelig, irriterende fornemmelse i halsen.
Allergi giver både træthed og irritation
Et hyppigt symptom på allergisk rhinitis er dog også kløende øjne, som kan udvikle sig helt til en betændelse i øjets bindehinde. Allergisk rhinitis kan også medføre andre problemer, såsom øreinfektioner eller en sygdom i slimhinden i bihulerne, som også kaldes sinusitis. Man bør især være på vagt, hvis barnet begynder at hvæse, når det trækker vejret. Sådanne symptomer hænger nemlig også sammen med bronkial astma, som er en mere alvorlig form for allergi, der rammer lungerne.
Et barn, der plages af allergisk rhinitis, kan ofte have hovedpine eller ondt i maven. Om natten vil det være sværere at sove, og i løbet af dagen kan det igen mærke træthed eller en generel irritation. De mindste har ikke sjældent problemer med at koncentrere sig, hvilket man især ikke bør undervurdere hos skolebørn. I pollensæsonen kan en allergisk reaktion nogle gange endda vise sig på huden.
Har I som forældre allergi? Så rammer det sandsynligvis også jeres barn
Selv om flere faktorer kan være årsag til, at allergien bryder ud, er den vigtigste genetiske disposition. Hvis barnet bliver født ind i en familie, hvor ingen lider af allergi, har det kun en 5- til 15-procents chance for at blive syg uafhængigt af familiens sygehistorie. Jo flere slægtninge med allergi I har i familien, især blandt forældre og søskende, desto større er sandsynligheden for, at barnet også får den.
Hvis kun én af forældrene lider af allergi, øges risikoen for sygdom hos deres børn med halvdelen. Allergi hos både far og mor øger igen forudsætningerne for sygdom hos afkommet helt op til 90 procent.
Hvis selve moderen er allergiker, behøver hun slet ikke bekymre sig om amning. Allergener kommer nemlig slet ikke ind i modermælken. Desuden bidrager modermælken til den naturlige opbygning af barnets immunitet og sænker også risikoen for infektion. Omvendt kan det hos de allermindste føre til udvikling af allergier med uhensigtsmæssigt miljø med et højt indhold af snavs, forkert livsstil eller indånding af cigaretrøg, den såkaldte passive rygning.
Hvorfor opstår der en allergisk reaktion?
Hvis der hos jeres lille bliver bekræftet allergi over for pollen, vil det sandsynligvis være en lejlighedsvis, den såkaldte intermitterende allergi. Dens fordel er, at den varer kort, så de ubehagelige symptomer hos jeres små kun rammer midlertidigt – i løbet af blomstringssæsonen for de konkrete planter, som de er allergiske over for.
Mikroskopiske hanlige kønsceller fra blomstrende planter og træer, støvpartikler eller skimmelsporer kommer med luften ind i næseslimhinden hos jeres barn. Da kroppen vurderer dem som uønskede stoffer, sætter den sine forsvarsmekanismer i gang – en kemisk reaktion, hvor der blandt andet frigives histamin. Hvis der er for meget af det i kroppen, irriterer det nerveenderne og forårsager kløe i både huden og næseslimhinden, men det udvider også blodkarrene og medfører rødme samt den velkendte nældefeber, altså ubehagelige, vandfyldte knopper.
I pollensæsonen skal I være særligt opmærksomme
Den grundlæggende regel lyder – beskyt børnene mod allergener, så meget som muligt. Når pollensæsonen topper, bør de opholde sig udenfor så lidt som muligt. Gentagen irritation øger nemlig unødigt følsomheden i næseslimhinden. Derfor bør I især følge med i meldingerne om niveauet af allergener i luften.
En meget god hjælp for forældre kan dog også være et pollen-kalender med helt præcise angivelser af perioden for forekomst af pollen fra bestemte træsorter eller græsser. Disse spredes mest i luften på solrige, tørre, men også blæsende dage. Med den varme luft stiger de op, hvor vinden spreder dem over hundreder af kilometer.
Vedvarende allergi – problemer hele året
Nogle gange kan en lejlighedsvis allergi vokse sig til en vedvarende (persistende) allergi. Det sker, hvis symptomerne ikke aftager, men antallet af allergener derimod stiger fra år til år. Ved helårsallergi kan udløserne for irritation i kroppen også være støvmider eller dyreallergener.
Der står ingen steder, at allergi ikke kan opstå også hos de børn, som slet ikke har lidt af den i en yngre alder. Derfor skal barnets helbred kontrolleres regelmæssigt.
Den mest risikable periode er omkring 10 år, mens den mindste sandsynlighed for sæsonbetinget allergisk rhinitis findes hos børn under 5 år. Hos en baby er det første tegn på allergi udviklingen af atopisk eksem. Det er også interessant, at børn, der er født lige før starten af pollensæsonen, oftere lider af allergier. Den klassiske allergi kan dog først afsløres ved undersøgelser fra omkring 3-årsalderen.
Skab et passende antiallergisk miljø
Hvis jeres barn lider af allergi, hjælper det især at overholde hygiejniske principper, som reducerer risikoen for uønskede reaktioner til et minimum. Grundlaget er at sikre et sundt og rent hjem uden forekomst af allergener:
- I pollensæsonen anbefales det ikke at lufte ud i længere tid.
- Åbn kun vinduerne i kort tid, så I lufter rummene ud kort, men intensivt. Man skal især være ekstra forsigtig i de kritiske tidsrum i løbet af dagen, dvs. om morgenen og sidst på eftermiddagen.
- Helt uegnet for allergikere er overophedede værelser, hvilket gælder især soveværelser.
- I børneværelset skal I sørge for den rette luftfugtighed. Den må hverken være for lav, men heller ikke overstige grænsen på 40 procent. Et for fugtigt miljø skaber nemlig grobund for indendørs allergener som skimmelsvamp og støv.
- Ud over en luftfugter bør I også investere i en kvalitets støvsuger, ideelt set med den såkaldte HEPA-filter.
- Udskift også regelmæssigt luftfiltrene i klimaanlægget.
- Glem ikke at købe et allergivenligt madras til børnene.
- Sengelinned skal i pollensæsonen skiftes hver uge. Men det må ikke tørres udenfor. Hvis det er muligt, så skaf hellere en tørretumbler, hvor I ved den højeste temperatur også slår alle støvmider ihjel. Det samme gælder for tøj.
- Tag ikke tøjet på igen, som børnene allerede har haft på udenfor, selv om det kun var i kort tid. I pollensæsonen kan der sætte sig små partikler af pollen, støv og skimmelsvamp på det.
- Lær børnene, at de efter at være kommet ind udefra automatisk skal vaske hænder.
- Hver aften bør I give dem mindst et hurtigt brusebad, og i pollensæsonen bør I vaske deres hår oftere. Allergener kan nemlig sætte sig på hele kroppen, så børnene nemt kan få dem med helt ind i sengen.
Hvad skal I gøre, når allergien allerede bryder ud?
Ifølge eksperter er det at forsømme behandlingen af allergi den største fejl, vi begår. Efter en undersøgelse, der består af blod- og hudtests, og hvor diagnosen bekræftes, ordinerer lægen normalt de såkaldte antihistaminer. De virker især ved sæsonallergier.
Symptomerne ved høfeber kan dog også lindres supplerende på en hjemme måde. Næsen stopper man ganske vist ikke med det, men man kan i det mindste forhindre, at jeres små får en irriteret næse. Brug kun bløde lommetørklæder til at tørre den, og smør den regelmæssigt med creme.
Hvis man trækker vejret gennem munden, bliver halsen hurtigere tør, den gør ondt, bliver irriteret, og der kommer også en følelse af dehydrering. Derfor er det vigtigt at sørge for, at den lille allergiker også får et regelmæssigt drikkeregime, og halsen har også gavn af at blive skyllet eller gurglet. Kløende øjne kan derimod hjælpes af kolde omslag.
Ud over lokale næsemidler er det vigtigt at holde næsen ren. Til at fjerne snottet kan I bruge en aspirator, altså en næsesuger, eller den såkaldte næsevask. Men det kan også give lindring med en helt almindelig saltvandsopløsning i en simpel sprøjte. Brug dog kun salt, der ikke indeholder jod.
